• Forsiden
• Information
• Program
• Mad & Drikke
• Musik
• Kontakt

www.grundmc.dk
www.classic-tt.dk



 

 




 

 

 

Kørselsvejledning: 

For at få den mest præcise kørselsvejledning, anbefaler vi at tage en rutebeskrivelse på www.krak.dk
Her søges på følgende adresse: Ring Djursland, Amu Centervej 2, 8560 Kolind.

Lige overfor Ring Djursland finder du træfpladsen, som er yderst svær at overse.

For biler er der parkering på nærtliggende marker. MC parkering vil være på træfpladsen, samt ved indgang til publikumslangsiden på Ring Djursland. Der er skilte der viser vej.  

Træfpladsen inddeles i felter. Nogle felter er til telte, andre til motorcykler – ligeså vel som fåtal er til campingvogne. Vi beder alle følge vagternes henvisninger ved ophold/overnatning på pladsen.  

OVERNATNING

Der betales ved ankomst til træfpladsen, et lille pladsgebyr kr. 40,00 pr. person, og dette inkluderer indgang til teltet, samt mulighed for opstilling af telt i nærheden af det store festtelt.

Det er muligt, at medbringe campingvogn, men da der kun er ringe mulighed for strøm, og der kun er få ledige pladser til vognene – anbefaler vi IKKE at komme med disse. Der er mulighed for strøm til et fåtal vogne, men der kan IKKE garanteres strøm. Såfremt man alligevel kommer med campingvogn  opkræves der et ekstra gebyr kr. 50,00.

Det er ikke tilladt at medbringe store festtelte – for ønske om dette beder vi jer kontakte os i god tid (senest 14 dage) på forhånd.

Opstilling af telte skal ske efter vagternes henvisning – og KUN i de opmarkerede felter. MC parkeres på parkeringsbanerne.

Biler har ingen adgang på træfpladsen.

Der forefindes toiletter på træfpladsen, hvorfor vi henviser til at disse benyttes i stedet for teltsiderne!!

Færdsel på pladsen foregår på eget ansvar.  

Vi henviser til at det IKKE er tilladt at medbringe egne drikkevarer på selve træfpladsen, men en enkelt eller to til opstilling af telt er dog ok.  

Det er strengt forbudt med åben ild på træfpladsen, i tilfælde af at dette ikke overholdes vil vagterne på pladsen foretage slukning heraf, på en hver tænkelig måde.  

KONTANTER 

Der er mulighed for at hæve kontanter på træfpladsen. Dette kan ske ved henvendelse i baren i træfteltet, som også vil agere information i dagtimerne. Der modtages Dankort, VISAkort og Mastercard. Der vil være et servicegebyr kr. 10,- for hver hævning. Der kan max hæves DKK 500,00 af gangen.

Såfremt man ønsker en kvittering på det købte (mad/drikkevarer) henvises til informationen, hvor en sådan kan udskrives.